Forberedelse til langtur.

Denne artikel er skrevet inden Hans kom hjem. Vi har valgt at lade den stå som den er, fordi den giver råd om indretning af Ballad til langfart, og har relation til billeder i Fotogalleri.

Den danske Ballad D 284 JOY er med Hans Kokholm som skipper på vej jorden rundt. Du kan følge hans færd på de store vande og se billeder og læse beretninger på www.syjoy.dk

Hans Kokholm tog af sted i 2001 og er stadig undervejs, julen 2004 bliver fejret i Cape Town, inden turen går videre til Brasilien. Som en del af forberedelserne til den store tur, blev JOY ændret og forstærket på en række punkter, så båden kunne holde til de fremtidige strabadser.

Efterfølgende er Hans`s beskrivelse af anker- og tankudrustning på JOY. Under  ”fotogalleri” kan du klikke dig ind på en masse billeder af de forbedringer som Hans har lavet på sin Ballad.

Ankerudrustningen. 
Der er selvfølgelig mange måder at udruste en Ballad på til langturs sejlads hvad anker udrustning angår, det er meget op til ens temperament.

Vil du ligge i et område hvor der er risiko for en Hurricane, men som vi siger så vil vi ligge i en Hurricane hole. Ja så kan man vælge et udstyr, vil man ikke det kan man vælge noget mindre udstyr.

Det jeg har valgt er nok måske lidt i overkanten. Jeg har aldrig ligget for anker i mere end ca. 30 sek. m vind. Da var det nødvendig at bruge et 15 kg Bruce anker som foranker med 35 meter 10 mm kæde, derefter mit hoved anker som er et 17 kg Delta med 50 meter 10 mm kæde. Den pågældende ankring var inde i en bugt hvor der løb en mindre flod ud, der var rimelige høje bjerge på de tre sider og derfra kom vinden. Bunden var selvfølgelig en blanding af sand og mudder, dybden vi lå på var 6,5 meter ved højvande.

Jeg har nogle gange brugt mit normale stævn anker samt 2 ankre skrå agter ud til hver side når vi har lagt mellem koral toppe for ikke at sveje ind i dem ved strøm eller vindskift.

JOY vejer med fulde tanke og proviant for ca. 2 måneder samt 2 besætningsmedlemmer ca. 5,4 ton, dybgangen er øget med ca. 22 cm.

Jeg har udrustet JOY med ankergrej til at kunne ligge i op til ca.  50 sek. m vind, afhængig af bund forholdene og vindens retning i forhold til bjergene.

Ankerbrønd der er opbygget i stævnen.
Der hvor det normale tynde forskot sidder, er der monteret et nyt fuld skot af 16 mm vandfast finer, på skottet er der monteret 2 rustfrie vinkelbeslag der er gjort fast til dækket for at trækket fra spillet bliver bedre fordelt.

Påfyldningen til vandtanken er flyttet til SB side agten for skottet og det gamle hul blændet.

Kablet til for landternen er ført op til pulpiten lige agten for skottet i BB side.

Skottet er selvfølgelig blevet belagt med 4 lag glasfiber på forsiden og 10 cm ud hele vejen rundt på sider og op under dækket, hvorefter at hele brønden har fået 3 lag vandtæt primer samt 2 lag gelcote.

Der er indsat en vandtæt luge på 15 x 20 cm så højt som muligt. Det er selvfølgeligt for at det har været muligt at lave fiber og malearbejde den vej igennem. I SB side lige over vandlinien er der boret et 15 mm hul med en påsat kappe over hullet. Hullet er selvfølgelig primet og gelcotet for tæthed, det er afløb for det vand der vil komme ind i brønden, stævnen er jo under vand en gang imellem. 

Montering af ankerspil.
Det originale klyds der sidder på fordækket er fjernet, spillet er monteret med agterkanten 14 cm foran det agterste boltehul fra klydset. Den agterste bolt i SB side på spillet går så ned gennem det forreste af hullerne der er jo balsatræ i den part af dækket.

Under dækket inde i brønde er der tværskibs monteret et stykke rustfast stål 60 x 12 mm der går helt fra side til side. De to agterste bolte fra spillet går så ned igennem det stykke stål, en af boltene er forsynet med en øjebolt hvortil ankerkæden er cirklet i.

Hvis det mod forventning skulle blive nødvendigt at lade kæden gå i en nødsituation er der hvis kæden er helt ude monteret et P, led 50 cm fra enden der så kan åbnes oppe fra dækket og kæden kan løbe ud. 

Ankergrej.
1 stk 17 kg Delta anker. (i dag tror jeg den er 16 kg hvis du køber en ny) Sidder i et nyt klydes jeg har fremstillet og monteret på stævnen, "se billederne".

1 stk 15 kg Bruce anker.

1 stk 12,5 kg Sea grib anker.

1 stk 25 pund C Q R anker.

1 stk 8 kg paraply anker.

2 stk 12 kg bly vægte til at hænge på kæden hvis vanddybden er mere end 15-18 meter.

3 stk 8 kg -----------------------------do--------------------------------------.

50 meter 10 mm kæde som ligger i den indbyggede brønd i forskibet.

35 meter 10 mm kæde som ligger i bunden af kiste bænken agten for rorstammen.

20 meter 8 mm --------------------------do---------------------------------

10 meter 8 mm som sidder på paraply ankret i et rør på sø gelænderet agter.

2 x 50 meter 18 mm ankertov.

2 x 40 meter 16 mm ---#----.

1 stk manuelt ankerspil model Royal 3/8 kæde hjul løfter 200 kg købt hos E. V. Schou

"Se de forskellige billeder for detaljerne".

Tankudrustning. 
I stævnen ligger den normale 65 liter plasttank som den er født med. Dog er påfyldningen flyttet grundet placeringen af ankerklydset og kædebrønden. Nu sidder den i SB side lige agten for det forskot der normalt sidder foran køjen. Den danner jo agterskot for kædebrønden nu. (se beskrivelse af ankerudrustning)

Agten for tanken har jeg fjernet batterierne og der er lavet plads til en rustfri facontank der næsten fylder hele pladsen ud. Der er 12 cm. mellem underkanten af køjebunden ned til toppen af tanken. Den plads bruger jeg til 30 stk 1/2 liters henkogningsglas.

Tanken er forbundet med den originale tank ved hjælp af en tregangshane, den fyldes direkte ned gennem en påfyldning som sidder i mandedækslet i toppen af tanken.

Inde på toilette er der over udtræks vasken og op bag stålbjælken til forreste undervant bygget en 50 liter rustfri holdingtank ind. Den tømmes direkte ud gennem den normale søventil. (se rørføring på billede)

Bag motorkassen under cockpitbunden er der i BB halvdel indbygget en rustfri brændstoftank. Den er udført således at den kan komme ned gennem SB kistebænk og ligger på et stativ der er bygget op over udstødningsslange og lyddæmper. I den anden halvdel af pladsen i SB side er der på samme stativ monteret en vandfast finerplade hvorpå de 4 stk 85 AH batterier er placeret.

Tanken er sammen med den originale 35 liter tank der er på dens originale placering forbundet med ventiler så der kan kobles direkte om fra den ene til den anden ved hjælp af to tregangsventiler.  

Den nye tank fyldes ned gennem den agterste kistebænk luge hvor fyldestudsen sidder, udluftningen er ført ud til den originale og koblet sammen med denne ved hjælp af et T stykke.  (se rørføring på billede)