Ny motor - opfølgning.
I december 1999 bragte dette blad en artikel om mine overvejelser og erfaringer i forbindelse med udskiftningen af den gamle Volvo MD 6B med en Solè diesel 17 HK. Nu har motoren kørt 3 fulde sæsoner, og jeg vil gerne dele ud af vores erfaringer med Solè motoren i Balladen.
Helt som forventet er motorens 17 HK meget passende i en Ballad, og samlet set har den kørt upåklageligt. Der har imidlertid også været nogle småproblemer.
Den originale tændingslås kan ikke tåle vand. Af gammel vane fra MD6´ren lod jeg altid tændingsnøglen sidde i tændingslåsen, men den går ikke med Solè motoren.
Ny tændingslås fra BOSCH med en solid afdækningskappe er monteret.
Lige over tændingsnøglen sidder der en glassikring, der i år var irret og forhindrede tændingsfunktion. Lidt smergellærred klarede det lille problem, men det er altså godt at have en ekstra sikring ombord.
Instrumentpanelet indeholder en stor omdrejningstæller, hvor der dannes dug på indvendig side af glasset, lang tids effekten bekymrer lidt og jeg overvejer at bore et lille udluftnings hul.
Service og vedligeholdelse, det er et kapitel for sig. Solè motoren er en lille kompakt sag og det stiller store krav til behændighed og fingerkræfter bare at checke motor-olien. Jeg har endnu ikke fundet fidusen med oliepinden, den er svær at få på plads.
Udskiftning af den gamle motorolie fungerer fint med den indbyggede drænpumpe.
Udskiftning af impeller foregår rimeligt nemt, bare man fjerner oliefilteret først. Jeg har i år skiftet impeller. Den gamle havde 2 blade halvvejs knækket af efter 3 sæson-ers drift. Af sikkerhedsmæssige grunde vil jeg fremover skifte hvert andet år.
Ny impeller kunne jeg ikke umiddelbart købe i almindelige marine forretninger, men fik den leveret fra motor leverandøren E.V Schou.
Med hensyn til batteri ladning er der ingen kapacitetsproblemer